Opstillede til Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune

2026 - 2029

Opdatering: Kandidatlisten er opdateret, da en kandidat ikke længere ønsker at stille op. Der er 18 kandidater til seniorrådsvalget.
Gitte Eltzholtz
Gitte Eltzholtz
Hobro
Jeg er meget optaget af at forbedre de muligheder, jeg ser ældre på landet har, når de:
• ikke kan vedligeholde deres bolig og passe haven, fordi de ikke kan overkomme det.
• ikke kan køre bil. Mulighederne for anden transport er næsten ikke eksisterende.
• ikke kan bevæge sig sikkert rundt fordi der ikke er fortove, vejene er smalle og der mangler gadelygter/belysning.
Mulighederne i dag er at flytte til byen, men det indebærer ofte en ændring af livsform, tab af netværk og risiko for at blive ensom.
Jeg vil arbejde for, at der sammen med byrådet kan findes løsninger på
Ulla Danielsen
Ulla Danielsen
Hadsund
Vi bliver flere ældre borgere i kommunen, hvilket vil kræve flere ressourcer - økonomisk og socialt.
Jeg stiller op til Seniorrådsvalget, da jeg rigtig gerne vil medvirke til at gøre en forskel indenfor Ældreområdet.
Jeg er 72 år, bosiddende i Hadsund, og har arbejdet med eksportsalg i ca. 40 år. Jeg er aktiv i flere af kommunens foreninger, bl.a. Kræftens Bekæmpelse Mariagerfjord, og Genbruget i Hadsund.
Nogle af mine fokuspunkter vil være at sikre en bedre service fra Sygeplejen og Hjemmeplejen, samt de vilkår og betingelser, som medarbejderne arbejder under.
At sikre hvordan fagligheden kan styrkes indenfor rehabilitering, genoptræningsenheden for kronikere og ældre efter operationer, veteraner, kræftsyge, samt senfølger efter sygdom.
Ole Knudsen
Ole Knudsen
Hobro
76 år. Gift. Bosat i Hobro. Har været med i Seniorrådet siden 2018. Var fra 2017 til 2023 formand for Ældre Sagens lokalafdeling i Hobro. De sidste par år af denne periode formand for Ældre Sagen i Mariagerfjord Kommune.
Jeg vil i Seniorrådet arbejde for, at kommunens ældre borgere får de bedst mulige vilkår at leve under, og for at der fortsat vil være et positivt samarbejde med forvaltningen og politikerne.
Jeg har i flere år været med til at arrangere den årlige ældrekonference, der har været et stort tilløbsstykke. Desuden vil jeg arbejde for, at Seniorrådet etablerer og opretholder en tæt kontakt til ældre medborgere, både til mindre grupper og til lokale ældreorganisationer og pensionistforeninger. På den måde sikres det, at Seniorrådets synspunkter og rådgivning til Byråd og udvalg hviler på det bredest mulige udsnit af kommunens ældre.
Ivan Kronborg
Ivan Kronborg
Hobro
Mit navn er Ivan Kronborg, og jeg stiller op til Seniorrådet, fordi jeg ønsker at være en tydelig og engageret stemme for alle seniorer i kommunen.
Jeg har gennem livet arbejdet inden for flere områder – blandt andet som smed og senere som handicaphjælper. Det har givet mig en bred forståelse for både arbejds- og hverdagslivets udfordringer, og ikke mindst for vigtigheden af at vise omsorg og skabe gode rammer for mennesker med særlige behov.
Som kandidat til Seniorrådet vil jeg arbejde for, at der fortsat er hjælp og støtte til handicappede, så alle kan få en værdig og tryg hverdag. Jeg vil også kæmpe for, at der etableres og bevares gode, tidssvarende demensboliger i hele kommunen – ikke kun i de større byer, men også i lokalsamfundene, hvor tryghed og nærhed betyder så meget.
Desuden mener jeg, at seniorer skal inddrages aktivt i de beslutninger, der påvirker vores hverdag, trivsel og livsglæde.
Jeg brænder for fællesskab, respekt og livskvalitet – og jeg ønsker at bidrage til en kommune, hvor alle seniorer føler sig set, hørt og værdsat.
Fællesskab, livsglæde og omsorg – det er de værdier, jeg står for.
Jan Bugge Sørensen
Jan Bugge Sørensen
Mariager
Jeg hedder Jan Bugge Sørensen, er 76 år, født i Mariager og bosiddende i Mariager. Jeg er gift med Elin, vi har 2 sønner.
Uddannet maskinmester, de sidste 32 år, til min pensionering, var jeg ansat på Saltfabrikken v. Assens.
Hvorfor stiller jeg op til Seniorrådet?
I Seniorrådet vil jeg arbejde for, at ældre og ældreorganisationer / Pensionistforeningers tarv tilgodeses, dette i samarbejde med Seniorrådet og byrådet i Mariagerfjord Kommune.
Det er vigtigt, at der er nogen, der forholder sig til de ældres situation, både dem som bor privat og dem, som er bosat ude for hjemmet.
Hvad er det for problemer ældre, ældreorganisationer, pensionistforeninger kæmper med?
Derfor er det vigtigt, at byrådet i Mariagerfjord påvirkes til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til ældrepolitikken.
Jan Vestergaard
Jan Vestergaard
Skelund
71 år og kandidat til Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune. Bosiddende i Hadsund siden 1986. Ugift og stadig på arbejdsmarkedet i form af Skoleleder for aftenskolen LOF Mariagerfjord/Rebild og selvstændig med firmaet Jatimé, der p.t. har ansvaret for service og vedligehold af Butikscenter Hadsund.
Jeg stiller op til Seniorrådet, fordi jeg ønsker at bidrage aktivt til, at Mariagerfjord bliver et endnu bedre sted at blive ældre – med fokus på livskvalitet, fællesskab og medindflydelse.
Gennem et langt arbejdsliv – fra 28 år i bankverdenen til mere end 20 år som skoleleder i en af kommunens aftenskoler – har jeg arbejdet med mennesker, udvikling og lokale fællesskaber.
Jeg har solid erfaring med at lytte, samle folk og skabe resultater i samarbejde – kvaliteter, jeg ser som afgørende i Seniorrådets arbejde.
Jeg har i mange år været engageret i kultur-, forenings- og erhvervsliv i Mariagerfjord, og jeg kender både by og land, borger og beslutningstager. Jeg tror på dialog og handling – og på, at seniorer skal have en tydelig stemme i kommunens beslutninger.
Mit mål er at bruge min erfaring og mit netværk til at skabe synlighed omkring seniorernes interesser – med respekt, omtanke og et gerne også et glimt i øjet.
Lisbeth Roth
Lisbeth Roth
Hadsund
Jeg stiller op til Seniorrådet, fordi jeg synes, det er vigtigt, at der er størst muligt fokus på kommunens ældre borgere.
Jeg er 72 år og i mit arbejdsliv har jeg arbejdet med administrativt arbejde, fortrinsvis økonomi. Jeg er aktiv i flere af kommunens foreninger.
Efterhånden som vi bliver flere ældre borgere i kommunen, bliver det mere og mere vigtigt, at ressourcerne fordeles rigtigt, så vi sikrer en god tilværelse for alle ældre borgere, uanset om fokus er på pleje eller kulturelle tilbud, og det vil jeg gerne have medindflydelse på.
Vi bliver flere og flere ældre, men gruppen er ikke ensartet og det er vigtigt, at ALLE har et godt liv.
Jeg har tidligere været medlem af Seniorrådet i perioden 2014-2024.
Lotte Sjøstedt Jellesen
Lotte Sjøstedt Jellesen
Hadsund
Jeg er 63 år, uddannet social- og sundhedsassistent samt socialpædagog. Efter 40 år med leddegigt blev jeg i 2022 tilkendt førtidspension, og jeg har siden fundet ny mening i et aktivt og engageret hverdagsliv. Jeg dyrker styrketræning, yoga, går og cykler dagligt, er frivillig i Folkekirkens Familiestøtte, medlem af en bogklub og udfolder mig kreativt. Gennem mit arbejdsliv, som borger og pårørende til familie med demens og Alzheimers, har jeg fået indblik i både styrker og udfordringer i den kommunale støtte og omsorg.
Jeg brænder for den nye ældrelovs fokus på selv- og medbestemmelse, som jeg ser, er en forudsætning for livskvalitet. Samtidig er det afgørende at finde balancen mellem respekt for den enkeltes valg og den nødvendige omsorg.
Som medlem af Seniorrådet vil jeg arbejde for en åben og respektfuld dialog mellem ældre, pårørende og de fagpersoner, der yder hjælpen. Jeg ønsker at bringe gode erfaringer frem i lyset, lære af dem og styrke kvaliteten i ældreområdet. Gennem samarbejde med de frivillige ældreorganisationer og pensionistforeninger kan vi rette fokus mod de ældres udfordringer i samfundet og sammen pege på nye muligheder.
Jeg vil samtidig være talerør for min generation og arbejde for langsigtede, bæredygtige forbedringer, der kan fremtidssikre ældreplejen.
Frank P. Skov
Frank P. Skov
Stinesminde
Personligt har jeg en baggrund fra pengeinstitut, og efter 17 år søgte jeg ud i det private erhvervsliv, som faktisk mere og mere blev til eget rådgivningsfirma for virksomheder, der havde administrative og økonomiske udfordringer, hvilket kunne resultere i nedlukning, rekonstruktion, fusion, køb/salg af virksomheder.
Deltaget i bestyrelsesarbejde i foreningsregi gennem mange år: Idrætsforening, Støtteforening (mere end 30 år), Formand for arbejdsgruppe og etablering af Kraftvarmeværk (18 år), Mariagerfjord Erhvervsklub.
Men også bestyrelsesarbejde i mindre og større erhvervsvirksomheder i ind- og udland: Ejendomsudvikling, tekstilvirksomhed med udenlandske afdelinger, produktion- og salg af affaldshåndteringsudstyr med en hel del franchise- afdelinger world wide.
Har erfaring med at sætte sig ind i komplekse kontrakter, og især vurdering af regnskabstal i mange forskelligartede virksomheder.
Har altid virket som den fysisk/praktiske del ved min hustrus bestyrelsesarbejde gennem mange år, hvor også rejser, teater, koncerter, udflugter m.v. har været et stort fælles projekt, og naturligvis set og mødt de udfordringer der mødes som handicappet mange steder.
Marianne Eiby
Marianne Eiby
Hobro
Vi skal have en værdig og respektfuld ældrepleje og det vil jeg gerne hjælpe med.
Jeg hedder Marianne Eiby og stiller op til seniorrådet fordi jeg med mange års erfaring fra arbejdet på plejehjem i kommunen har haft mange gode oplevelser, men der er altid ting der kan forbedres.
Det er vigtigt, at vi har en synlig leder på alle vores plejehjem og en leder der selvstændig kan handle, både overfor beboer, pårørende og personale.
Derfor vil jeg med min erfaring sætte fokus og handling bag ordene.
Jeg vil sikre at ældre får en respektfuld og værdig alderdom.
Ældre skal leve det liv de ønsker- og have den personlige frihed også når de får brug for hjælp. Indgangen til kommunen og sagsbehandlingen skal være lettere og hurtigere
De ældre skal kunne føle sig trygge i Mariagerfjord kommune. Der skal være tid til omsorg og empati.
Jeg håber at du vil sætte x ved mig - og jeg vil kæmpe for dig,
Lisbeth Hansen
Lisbeth Hansen
Hadsund
Grunden til, at jeg stiller op til Seniorrådet, er, at jeg interesserer mig for ældreområdet.
Jeg finder det meget vigtigt, at politikerne modtager sparring fra ganske almindelige mennesker, som skal leve med deres beslutninger i hverdagen.
Jeg håber at kunne bidrage med input, som kan gøre deres beslutninger bedre. Jeg håber også, at jeg selv kan lære en masse om området.
Det kunne være rigtig interessant at få lov til at deltage i arbejdsgrupper omkring tilrettelæggelsen af arbejdet i ældreplejen, både på plejecentrene og i hjemmeplejen.
Ole Olsen
Ole Olsen
Valsgaard
Jeg stiller op til seniorrådet for at styrke indsatsen for ældre sårbare borgere i Mariagerfjord kommune.
Som formand for Sind Mariagerfjord, samt medlem af bestyrelsen i Sind region Nord, arbejder jeg dagligt for bedre vilkår for mennesker med psykiske udfordringer- en indsats, der også omfatter mange ældre.
Jeg deltager aktivt i en arbejdsgruppe om ensomme ældre, og jeg ser et stort behov for at forbedre livskvaliteten - skabe mere fællesskab og tryghed for dem, der har det svært.
Seniorrådet skal være en tydelig stemme for de ældre- især dem der ikke selv råber højt.
Jeg vil arbejde for mere inddragelse, bedre omsorg og respekt for den enkeltes behov. Med erfaring, engagement og hjertet på rette sted håber jeg på din stemme.
Annie Ruberg Nielsen
Annie Ruberg Nielsen
Hobro
Alle har ret til et værdigt liv. Det gælder ikke mindst den ældre generation, som gennem et langt arbejdsliv har bidraget til samfundet. Derfor skal vi kunne tilbyde den bedst mulige hjælp, pleje og omsorg i eget hjem og på plejehjemmene.
Vi har i kommunen et dygtigt og dedikeret plejepersonale, som holder af deres job og ønsker det bedste for borgerne. Desværre hører vi også, bl.a. i pressen, at de føler sig pressede og har for lidt tid.
Det må vi tage alvorligt og søge løsninger på, så der bliver lige den ekstra tid og det ekstra overskud, som kan gøre en forskel for både borger og personale.
Jeg er overbevist om, at det er afgørende for borgerens oplevelse af pleje og omsorg, at vi giver plejepersonalet de bedst mulige betingelser.
Ninna Støvring
Ninna Støvring
Arden
Jeg hedder Ninna Riise Støvring og er født i 1957.
Har boet i Arden siden dec.1976. Gift med Jens Erik. Har 2 børn og 4 børnebørn.
Har arbejdet inden for ældreområdet i 20 år som SHH både på plejecenter og kørt ude i hjemmeplejen. Arbejdet på bosted med meget sygebørn (Multihandikappede børn), herefter på efterløn i december 2021.
Ældrevelfærden interesserer mig meget, jeg vil meget gerne arbejde for at borgeren får den pleje, der er behov for og en rengøring, så borgeren har lyst til at få besøg i hjemmet.
Man skal bibeholde de centre, som er i de nuværende byer for pensionister, hvor man kan gå hen og få et varmt måltid. Det betyder meget, at man kan spise sammen med andre, når man bliver alene. Ældre, der visiteres til dagcenter, skal have hjælp af fagpersonale.
Hanne Thomsen
Hanne Thomsen
Øster Hurup
I 2017 flyttede jeg til Øster Hurup for at arbejde som forstander for Blå Kors Rold Skov. Jeg blev hurtigt engageret i at sikre den lokale dagligvarebutik – og er fortsat aktiv i Butiksrådet for Brugsen i Øster Hurup.
I 2024 fik jeg seniorpension og nyder nu tilværelsen som aktiv pensionist. Trods dårlig fysik er jeg tit på højskole, jeg går til teologi og holder af opera og god mad.
Lokalt går jeg til varmtvands-træning, jeg er sufflør for Fyrkat-spillet, arbejder for kvinde-rettigheder gennem Soroptimisterne og deltager ofte ved debatter og arrangementer.
Fra mit arbejdsliv som leder på velfærdsområdet har jeg et godt kendskab til kommunal forvaltning og politiske beslutningsprocesser.
I Seniorrådet vil jeg fokusere på rådets synlighed, kommunikation og samspil mellem borgere, foreninger og offentlige tilbud.
Det gode liv for ældre i hele Mariagerfjord Kommune:
• boliger, der er gode at blive gamle i.
• høj faglighed i offentlig service
• åbne mødesteder,
• nye trafikløsninger,
• adgang til borgerservice – også uden for hovedbyerne.
Som Seniorråd høres vi om ældres forhold i budgetter, besparelser og udviklingsplaner. Men vi skal tidligere ind. Frem for blot at skrive høringssvar skal Seniorrådet deltage i definitionen af muligheder, begrænsninger og problemer.
Jette Rask
Jette Rask
Hobro
Det er vigtigt for mig at være med til at skabe trygge rammer i hjemmeplejen og på vores plejehjem.
Den nye ældrelov kræver også en indsats for at give større indflydelse og selvbestemmelse for den ældre og de pårørende. Her vil Seniorrådet være et talerør til kommunalpolitikerne, da vi skal høres i alle spørgsmål. At få den nye ældre- og sundhedslov indarbejdet i kommunens budget er nok noget seniorrådet skal arbejde med den kommende periode.
60+ er en stor del af borgerne i kommunen. Så vi høres også i andet end ældre spørgsmål og kan tilbyde vores hjælp til en bedre velfærd f.eks. trafikforhold, frivilligt arbejde, m.m.
Omsorg og respekt har alle krav på. Ensomhed er stor for mange. Her kan seniorrådet også iværksætte og inspirere til nytænkning,
Det er derfor meget vigtigt at du stemmer til Seniorrådet, da vi absolut er et råd som politikerne lytter til.
Anne Marie Vestergaard
Anne Marie Vestergaard
Hadsund
Jeg hedder Anne Marie Vestergaard, er 71 år, og bor i Als i den østligste del af Mariagerfjord kommune. Jeg har arbejdet som bioanalytiker på Aalborg Universitets- hospital. Her deltog jeg aktivt i organisationsarbejde, og jeg har altid indgået i lokalt foreningsarbejde.
Et af mine mål er, at der er de samme muligheder og tilbud for alle: socialt, kulturelt, befordringsmæssigt osv., uanset om man er bosiddende helt centralt i kommunens hovedby, eller man bor i et yderdistrikt. Mariagerfjord kommunes politik bør tage udgangspunkt i, at vi er en areal- mæssig stor kommune.
Vi skal som borgere tage ejerskab over vores samfundsudvikling i stedet for blot at være tilskuere! Det er en indstilling, som altid har været ledetråd for mig – også nu hvor jeg stiller op til seniorrådet!
Det positive sker, når frivillige supplerer den samfundsmæssig indsats, og vi skal blive bedre til at bruge hinanden!
Mit primære mål som medlem af seniorrådet vil være aktivt at understøtte udviklingen af frivilligheden og engagementet i Mariagerfjord - og dermed forbedre koblingen mellem de frivillige kræfter og den samfundsmæssige organisation. Det er vigtigt, at tandhjulene mellem den kommunale og den frivillige indsats falder i hak!
Det er via fællesskab, at udviklingen og indsatsen sker!
Lars Dalsgaard
Lars Dalsgaard
Mariager
Jeg flyttede til Mariager i 1979 og har boet her lige siden.
Arbejdsmæssigt startede jeg på det tidspunkt i Østjysk Bank, hvor jeg var indtil jeg i 1985 skiftede til Sparekassen Hobro/Jutlander Bank, hvor jeg sluttede min aktive arbejdsmæssige karrière med udgangen af 2015.
I årene her i Mariager har jeg været gymnastiktræner, været med i starten af Den Gamle Biograf i Mariager, og i dag deltager jeg i aktiviteter omkring demensområdet via et gåturshold, aktiv med demens, hver tirsdag.
Siden starten af 2020 har jeg haft kontakt til Mariagerfjord Kommunes ældreområde via demens- området.
Mit formål med at stille op til ældrerådet er, at jeg, i kraft af min praktiske erfaring på demensområdet, forhåbentlig kan være medvirkende til at påvirke politikerne, så vi i stedet for forringelser på ældreområdet vil komme til at opleve forbedringer.