Årsberetning 2024

For Seniorrådet i Mariagerfjord kommune

Seniorrådet har afholdt 13 møder i 2024.

I forbindelse med vores ordinære møder, har vi besøgt flere af kommunens institutioner. Vi har bl.a. været på Øster Holmgaard, SOSU Skolen Hobro og Hobro Boligforening. Vi har ud over vores ordinære møder deltaget i fællesmøder med Handicaprådet, bl.a. omkring budget og besparelser.

Rådet har haft et godt samarbejde med Byrådet og de enkelte fagudvalg i tilfælde hvor sager, som lovgivningen kræver det, har været til høring i Seniorrådet. Vi oplever tillige et godt samarbejde med hele administrationen. Det er vores opfattelse, at der lyttes til vores input.

Vi har i 2024 givet høringssvar til

I formålsformuleringen for Seniorrådet står der bl.a., at Seniorrådet skal sikre, at der etableres og opretholdes en tæt kontakt til de ældre, de frivillige ældreorganisationer og pensionistforeningerne i kommunen, så Seniorrådets udtalelser og rådgivning til Byrådet bliver bredt forankret blandt de ældre. Seniorrådet skal fungere som et bindeled mellem Byrådet og de frivillige ældreorganisationer og pensionistforeninger i kommunen.

Som input til vores arbejde har vi haft diverse oplægsholdere på besøg, bl.a.

Seniorrådets ældrekonference blev afholdt den 18. september med pæn deltagelse og rosende tilbagemeldinger. På konferencen var der bl.a. sat fokus på den nye ældrelov og dennes forventet implementering i Mariagerfjord Kommune.

Seniorrådet er medlem af Danske Ældreråd i Danmark, og har deltaget i deres konference i Nyborg Strand samt i kurser for Region Nordjylland i Aabybro. Ligeledes deltager vi i møder Regionsældrerådet i Nordjylland.

Vi har i 2024 haft frafald i Seniorrådet og "indkaldt" suppleanten, frafaldet har betydet udskiftning på næstformandsposten.

Der er en rigtig god stemning i Seniorrådet, hvor alle påtager sig opgaven med at arbejde for alle +60-årige i Mariagerfjord Kommune. Bl.a. via deltagelse i diverse Beboer- og Pårørenderåd på kommunens plejecentre. Der har i årets løb været nedsat forskellige arbejdsgrupper, bl.a. til planlægning af Seniorrådets Ældrekonference, vi har set på madordninger på plejecentrene, vi er repræsenteret i kommunens styregruppe for tilgængelighed, så ud over de 13 ordinære møder, har året været præget af stor aktivitet.

Her følger en liste over nogle af de emner, der har været behandlet på Seniorrådets dagsorden i 2024

Søren Berg Jakobsen
Næstformand for Seniorrådet
Dato: 02.01.2025